Blog

Blog

mandag den 7. oktober 2013

Begrebsafklaring: Blog, Wiki, hjemmeside, eller…hvad mener du?

Hvilken type er Refworks Vidensbank egentlig? Hjælp mig med en afklaring ved at stemme ude til højre J

Efter at Refworks Vidensbank er kommet i luften, er der flere kollegaer, der har spurgt, hvorfor vi kalder den en blog, og om det ikke bare er en hjemmeside…?
Jeg har selv tænkt, om det snarere er en wiki, men er først nu ved at finde ud af, hvad de forskellige begreber dækker over. Godt med lidt tid og rum til refleksion J

Vidensbanken er lavet i et blogværktøj (WordPress). Men er det nok til at kalde den en blog? Jeg har spurgt kollegaerne på Aalborg Universitetsbibliotek, og de mener, at det er en blog ud fra flg. argument:
”Jeg vil umiddelbart mene, at der er tale om en blog. Det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål og afhænger også af hvor meget vi ønsker at ”åbne op” for vores brugere. Når jeg mener at det er en blog, er det relateret til, at det stadig er os som bibliotek der har kontrol over det primære indhold. Brugere kan selvfølgelig komme med kommentarer m.m., men det er ikke meningen at de skal skabe indholdet på lige fod med os”.

Men hvad er den ”officielle” definition på begreberne? Her har jeg konsulteret Informationsordbogen:

Blog: En slags dagbog på internettet i form af en hjemmeside, bestående af en eller flere personers små indlæg, som er registreret og dateret under hver sin overskrift og som vises i omvendt kronologisk rækkefølge. Jf. Web 2.0. Se også: forskerblog; mikroblog; blook.

Forskerblog [research blog]: Weblog, som er vedligeholdt af en forsker og som fokuserer på personens forskningsområde og forskningsinteresser.

Wiki: En type website der tillader besøgende at tilføje, fjerne, redigere og på anden vis ændre et tilgængeligt indhold uden at skulle godkendes som forfattere. De fleste wikier gemmer en registrering af foretagne ændringer, evt. en komplet version af alle versioner, jf. versionshåndtering. Et eksempel på en wiki er Wikipedia. Se også: Web 2.0.

Når man ellers læser om blogs (se evt. mine kilder ude til højre), er der mange definitioner gennem tiderne. Og en blog i dag er nok ikke det samme som i 1997, hvor de startede. I en artikel fra 2004 skelnes der mellem 3 typer, som jeg synes giver god mening:

”…Weblogs, or ”blogs”, are frequently updated webpages with a series of archived posts, typically in reverse-chronological order…” og ”…found 3 primary types of blogs: individually authored personal journals, ”filters” (because they select and provide commentary on information from other websites) and ”knowledge logs (Nardi, Sciano, & Gumprecht, 2004).

I en af grundbøgerne på MIL-studiet (Dohn & Johnsen, 2009, s. 37-41) defineres de 2 typer på denne måde:

Blog: …en form for virtuel dagbog…Webbaseret medium til at udtrykke personlige kommentarer, holdninger, oplevelser, ideer og lignende…de enkelte blogindlæg vises normalt i en omvendt kronologisk rækkefølge med det sidste, og dermed mest aktuelle, indlæg øverst på siden…en blog kan være personlig eller deles af flere, men for de fleste blogs gælder det, at brugerne kan kommentere de enkelte indlæg…på denne måde fungerer en blog som en form for diskussionsforum…selv om mange blogs normalt tager afsæt i det personlige, er mange blogs i dag tematiske i den forstand, at de drejer sig om emner inden for en bestemt emnekreds…

Wiki: …et kollaborativt website, hvor flere brugere i fællesskab kan oprette, redigere, forbinde og eventuelt slette sider. Disse brugere kan være enten autoriserede brugere, der kun har adgang til sitet og dets redigeringsfaciliteter gennem brugernavn og password eller anonyme brugere, der ikke behøver at tilkendegive sig, men som frit kan tilføje nyt materiale eller ændre i allerede eksisterende sider. Denne mulighed for at kontrollere brugeradgang og brugerrettigheder til indholdet i en wiki betyder, at wikier i dag både finder deres anvendelse som samarbejdsværktøj internt i virksomheder og organisationer, hvor sikkerhed og fortrolighed er i højsædet, og i mere åbne sammenhænge på nettet…Informationsindhold i en wiki struktureres normalt omkring ”emner” eller ”opslagsord”…benyttes normalt som værktøj til at lagre og organisere faktuel information og viden om faglige emner…

Jeg har også fundet en helt frisk oversigt over forskellen på blog og wiki mm., som måske kan hjælpe til en afklaring (Medina, 2013)


Blogs:
1. Are personal
2. A posting is owned by a poster (could be owned by a small groups)
3. Aim is conversation, change in thinking/self/ideas, writing of the moment
4. Content is considered to be static: once posted, the posting doesn't change (comments can add information to your posting)
5. Content is displayed in reverse chronological order and scrolling is required
6. Comments are optional but encouraged to continue the conversation
7. The intent is personal, news, reflection
8. Voice used is conversational


Wikis:
1. Open to collaboration
2. Topics are considered public space and owned by all
3. Aim is creation of documents
4. Content is not permanent, it can be revised by any one
5. Content is displayed in nodes/tree structure
6. Comments are not expected
7. The intent is informational
8. Voice used is passive and active



Referencer

Dohn, N. B., & Johnsen, L. (2009). E-læring på web 2.0. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Medina, C. (2013). Differencies between blogs, wikis and discussion boards. Retrieved 10/05, 2013, from http://goingweb20.blogspot.dk/2007/11/difference-between-blogs-wikis-and.html
Nardi, B., Sciano, D., & Gumprecht, M. (2004). Blogging as social activity, or, would you let 900 million people read your diary? Proceedings of the 2004 ACM Conference on Computer Supported Cooperative Work, , 222-231. 

1 kommentar:

  1. Lidt sent svar, men dit indlæg er super spannende! .. alle links fungere!

    SvarSlet